Betingelser

1) AFTALT BISTAND, HONORAR OG UDLÆG

I henhold til Advokatrådets regler er jeg forpligtet til skriftligt at orientere om følgende:

  1. De vigtigste elementer rådgivningen og den aftalte bistand, som jeg forventer, at sagen vil omfatte.
  2. Størrelsen af det honorar, som jeg vil beregne for den aftalte bistand i sagen. Hvis det ikke er muligt at oplyse et fast honorar, skal jeg som advokat enten angive den måde jeg beregner mig honorar på, eller give et begrundet overslag.
  3. De udlæg, som jeg forventer at have på sagen, herunder afgifter til det offentlige.

Ad a – Den aftalte bistand

Bistand med sag om X, herunder korrespondance med Familieretshuset, gennemgang af dokumenter og udtalelser, forberedelse af og deltagelse i møder med Familieretshuset, retten og med dig.

Ad b – Begrundet overslag for honorar

I denne sag fakturerer jeg efter medgået tid, da jeg ikke kan vurdere sagens fulde omfang. Min timepris udgør kr. 3.850 inkl. moms.

Ad c – Forventede udlæg

Der forventes ikke udlæg i denne sag.

2. LOV OM HVIDVASK, ID OG BILLEDLEGITIMATION

Danske advokater og advokatvirksomheder er omfattet af lov om hvidvask, som stiller en række krav om kendskab og identifikation af vores klienter.

I nærværende sag er det dog vurderet, at der ikke, i henhold til lovbekendtgørelsen om hvidvask, er krav om indhentelse af dokumentation for identitet.

3. BEHANDLING AF PERSONDATA

Al behandling af oplysninger om personer sker i overensstemmelse med persondatalovens regler og databeskyttelsesforordningen. Som bilag til dette brev vedlægger jeg Oplysninger om behandling af personoplysninger, hvori behandlingen er nærmere beskrevet. Desuden skal jeg henvise til vores Databeskyttelsespolitik, der fremgår af vores hjemmeside: https://aumento.dk/databeskyttelsespolitik/.

4. FORRETNINGSBETINGELSER OG ANSVARSFORSIKRING

Al bistand udføres i øvrigt i henhold til de for Aumento Advokatfirma gældende forretningsbetingelser, der er tilgængelige via http://www.aumento.dk/?side=Forretningsbetingelser. På Aumento Advokatfirmas hjemmeside er det endvidere muligt at finde oplysninger om min ansvarsforsikring som advokat og forsikringsselskab.

Information om behandling af personoplysninger

1. Kommunikation

Jeg bekræfter, at vi har aftalt, at en del af vor kommunikation kan ske pr. e-mail. I det omfang, at min bistand kræver, at jeg fremsender oplysninger af særlig personfølsom eller fortrolig karakter via e-mail, sender jeg disse via en krypteret forbindelse

Persondata

Som led i min rådgivning og generelle advokatbistand indsamler og behandler jeg diverse personoplysninger, herunder:

  • Navn 
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefonnummer
  • Jobfunktion
  • Økonomi
  • Formue
  • Familieforhold
  • Arbejdsgiver
  • Forsikringsforhold
  • Pensionsforhold
  • Tidligere bopæl
  • Relationer til 3. part
  • Sociale problemer
  • Diverse personfølsomme oplysninger:
    • Racemæssig eller etnisk baggrund
    • Politisk, religiøs og filosofisk overbevisning
    • Fagforeningsmæssige tilhørsforhold
    • Behandling af generiske eller biometriske data med henblik på unik
    • Helbredsmæssige og seksuelle forhold
  • Strafbare forhold
  • CPR-nummer

Det kan blive relevant at indsamle yderligere personoplysninger fra dig, og i så fald vil du blive orienteret herom i forbindelse med indsamlingen.

Indsamlingen og behandlingen vil ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik og i øvrigt som foreskrevet i den til enhver tid gældende lov om persondata, samt databeskyttelsesforordningen.

Det er undertegnede, der er dataansvarlig, og dermed undertegnede der afgør hvilke oplysninger, der indsamles og behandles, ligesom det er mig, der er ansvarlig for, at oplysningerne behandles forsvarligt.

Formålet med at indsamle oplysningerne er at kunne yde den rette rådgivning, herunder at fastlægge og skabe overblik over sagens faktum. Derudover kan jeg også være underlagt lovgivning, der pålægger mig at behandle oplysningerne.

Hjemlen til at indhente disse personligoplysninger er:

Behandlingen er nødvendig for, at jeg kan opfylde mine forpligtelser i henhold  til vores interne aftale om advokatbistand. (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b)

Behandlingen er nødvendig for, at opfylde mine retlige forpligtelser, herunder hvidvaskloven og de advokatetiske regler. (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c)

Behandlingen er nødvendig for at beskytte dine – eller andres vitale interesser (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra d).

Interesseafvejning – både i din interesse, og i min virksomheds interesse (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.)

Hjemlen til at indhente de særlige/følsomme personoplysninger er:

Behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende  eller forsvares. (Databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f.)

Hjemlen til at indhente dit CPR-nr. er:

Behandlingen følger af lov, eller bestemmelser fastsat i lov. (Persondatalovens § 11)

Hjemlen til at indhente oplysninger om strafbare forhold er:

Behandlingen er nødvendig ud fra en interesseafvejning. (Persondataloven § 8)

Oplysningerne vil blive behandlet via mine databehandlere:

  • Abakion A/S, der er udbyder af vores sagsstyringssystem
  • De øvrige partnere i Aumento Advokatfirma har tillige adgang til oplysningerne via sagssystemet, men de er instrueret i udelukkende at tilgå oplysningerne efter instruks fra mig.
  • Penneo
  • Dropbox Business
  • Microsoft
  • Office 365
  • CLAReply

Oplysningerne vil blive opbevaret i op til 10 år – i det omfang dette er relevant i forhold til forældelsesreglerne.

Enhver overdragelse af personoplysninger vil være sagligt begrundet og i øvrigt nødvendig for varetagelsen af dine berettigede interesser. Overdragelse af oplysningerne kan blandt andet ske til:

  • Domstolene
  • Modparten
  • Modpartens advokat
  • Erhvervsstyrelsen
  • Familieretshuset
  • Skattemyndighederne
  • Revisor
  • Kommune

og andre myndigheder og parter i det omfang dette er nødvendigt for at varetage dine interesser.

Du har ret til at bede om indsigt i, hvilke personoplysninger jeg behandler om dig i det omfang at du ikke allerede er bekendt hermed.

Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget uden unødigt ophold efter, at du har anmodet herom.

Du har i øvrigt ret til at få personoplysningerne om dig selv slettet hvis: 

  • Personoplysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde de formål, hvortil de blev indsamlet eller på anden vis behandlet.
  • Du trækker et samtykke til behandling tilbage.
  • Du gør indsigelse mod behandlingen, og det konstateres, at der foreligger ikke legitime grunde til behandlingen, der går forud for indsigelsen. 
  • Du gør indsigelser mod behandlingen, hvis denne sker med henblik på markedsføring.
  • Behandlingen af oplysningerne er ulovlig.
  • Personoplysningerne skal slettes for at overholde en retlig forpligtelse i EU-retten eller dansk lovgivning, som jeg er underlagt. 
  • Personoplysningerne er blevet indsamlet i forbindelse med udbud af informationssamfundstjenester rettet mod børn. 
  • Du har ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om dig selv, som du har givet til mig, og du har ret til at få transmitteret disse oplysninger til tredjemand uden hindring herfra. Du har endvidere ret til at få disse oplysninger transmitteret direkte fra vort kontor til 3. mand i det omfang, dette er teknisk muligt. 
  • Indsamlingen og behandlingen af ovenstående oplysninger er en forudsætning for indgåelsen af nærværende aftale om advokatbistand.
  • Jeg skal i øvrigt orientere dig om, at du kan klage over behandlingen af egne personoplysninger til Datatilsynet – dt@datatilsynet.dk.
  • Den dataansvarlige for behandlingen af ovenstående oplysninger er, CVR-nr. 30 63 31 64, og enhver henvendelse vedrørende behandling af persondata bedes rettet til den dataansvarlige.