Bodeling for samlevende

Bodeling for samlevende er anderledes, end når man er gift og går fra hinanden.

Som udgangspunkt skal I kun dele de ting, I har købt sammen.

Her på siden kan du læse mere om reglerne.

Brug for rådgivning?

Sådan deles boet, når I går fra hinanden som ugifte samlevende

De almindelige regler for bodeling gælder ikke, når I går fra hinanden uden at være gift.

I et ægteskab har man “formuefællesskab”. Derfor skal man dele alt ligeligt imellem sig, når ægteskabet ophører (med undtagelse af pension, med mindre man har lavet andre aftaler i for eksempel en ægtepagt).

Som ugifte samlevende har I ikke et formuefællesskab. Uanset hvor mange år I har boet sammen.

Udgangspunktet, at I beholder jeres egne ejendele og penge og hæfter for jeres egen gæld i forbindelse med et brud. Det kan give meget urimelige resultater efter mange års samliv.

Jeg vil derfor stærkt opfordre til, at I indgår en samlivskontrakt fra begyndelsen, når I flytter sammen.

“Bodeling” for samlevende: Sådan er reglerne

Teknisk set er der ikke tale om en bodeling, når I går fra hinanden som ugifte samlevende, fordi I ikke har et formuefællesskab.

Men I skal stadig finde ud af, hvem der har hvad.



Værdier, som skal deles, når I går fra hinanden uden at være gift

Ting, som I har købt sammen, skal deles.

Ejer I eksempelvis en lejlighed sammen (hvor I begge står på skødet), så skal I hver især have halvdelen af værdien.

Har I gæld sammen – eksempelvis til en lejlighed eller bil – hæfter I også begge fortsat for den.

Den eneste måde at undgå dette på er ved at få banken til at opdele gælden i to, så I hver især kun skal betale halvdelen.



Værdier, som ikke skal deles, når I går fra hinanden

Som udgangspunkt har du ikke krav på at få noget fra den anden – ligesom den anden ikke har krav på noget fra dig.

I tager det med jer, som I hver især ejer. Både de ting, I havde, da I flyttede sammen, og de ting, I hver især har købt i løbet af jeres samliv.

Står den ene som ejer af eksempelvis bilen, har vedkommende som udgangspunkt ret til at beholde den. Det samme gælder eventuel gæld.

Måske kan du blive kompenseret

I helt særlige situationer kan du stille et kompensationskrav til din tidligere partner.

Det kan være, at I begge har betalt til et hus, hvor kun den enes navn står på skødet.

Det kræver blandt andet, at du kan bevise, at din samlever har fået berigelse på din bekostning, og at jeres forhold har varet i mere end to til tre år.

Har du og din samlever eksempelvis haft lige store indtægter, og har din samlever købt ejendommen, efter I fandt sammen, så kan du stille krav om at få del i friværdien, fordi du har bidraget betydeligt til at opbygge den.

Ønsker du at stille krav om kompensation til din tidligere samlever, bør du kontakte en advokat.

Få rådgivning

Hvad så, hvis vi er uenige?

Udgangspunktet er, at I selv skal dele formuen op efter, hvem der ejer hvad, og hvilken gæld I hver især har stiftet.

I nogle situationer kan I få hjælp fra skifteretten, hvis I ikke er enige.

I skal have et såkaldt “samejebo”. Det betyder, at I skal eje flere aktiver sammen. Samtidig skal I være uenige om delingen af mere end ét af aktiverne.

**Eksempel på, hvornår I kan få hjælp af skifteretten til bodeling som ugifte samboende**

I er uenige om, hvem der ejer huset, bilen og indboet. Altså, er der uenighed om flere aktiver i jeres samejebo.

I sådan et tilfælde kan I få hjælp af skifteretten til bodelingen.

**Eksempel på, hvornår I ikke kan få hjælp af skifteretten til bodeling som ugifte samboende**

I er kun uenige om, hvem der ejer huset. Altså, er der enighed om indboet og bilen, men ikke ejendommen.

I sådan et tilfælde kan I ikke få hjælp af skifteretten til bodelingen.

I sager, hvor I er uenige og ikke kan få skifterettens hjælp (for eksempel fordi I kun er uenige om en enkelt genstand eller et enkelt aktiv) kan du starte en civilsag mod din tidligere samlever.

Har du brug for juridisk rådgivning i forbindelse med samlivsophør?

Så skriv til mig via formularen nedenfor.